LogoSteel
LogoSteel

Pers styrke ligger i hans tilgang til materiale og form. Både som kunstner og som dedikeret og eksperimenterende håndværker udforsker han både det mulige, men måske vigtigere endnu, afsøger han grænserne for det umulige i materialernes univers. Han eksperimenterer med materialernes egenskaber og evner og gennem søgningen i form og udtryk, får værket sin egen sjæl.

I arbejdet med sine materialer, finder Per punktet hvor det hårde og skarpe metal og dets virkelighed, ændrer sig til den plastiske organiske form, som udtrykker hans tætte relation til naturen. På den måde ånder han liv i det ellers døde materiale, og gennem sin kunst transformerer han sin egen indre verden ud til andre. 

Per ser, mærker og føler detaljer og reminiscenser fra dagligdagen, og det er her han både bevidst og ubevidst suger inspiration til sig. Dette er den daglige forberedelse til den kreative proces, som med stædighed presser sig på, før skabelsen af værket kan igangsættes.